Nuværende elever, som er samlet til Efterskolernes Dag på Hardsyssel

Viceforstander

Hanne Nees Lyng

Som konstitueret forstander er Hanne med til at sætte kursen for Hardsyssel og holder styr på både elever, skemaer, aktiviteter og alt derimellem. Hanne er FDF’er i hjertet og har tidligere været aktiv i den lokale kreds i Harboøre igennem mange år. Derudover dyrker hun og gemalen både kartofler og georginer samt laver honning midt mellem hav og fjord, og man bliver tilbøjelig til at tro, at de har en ekstra time eller to i døgnet derude ved kysten.

Kontoransvarlig

Sanne Kierkegaard Pedersen

Sanne finder du på kontoret, hvor hun styrer bogføring, budgetter og elevtilmeldinger alt imens hun også tager telefonen og hjælper elever og kolleger, der stikker hovedet ind med spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Med andre ord er hun lidt af en blæksprutte, som holder hovedet koldt selv i travle perioder.