
Julemarked
Lørdag d. 6. december 2025
Invitation til årets Julemarked
Traditionen tro åbner vi dørene og inviterer til julehygge og julemarked på Hardsyssel Efterskole
Julemarkedet handler om jul – det siger sig selv. Men det handler også om empati, kærlighed og næstekærlighed. Vi gør noget lokalt, som er værdifuldt nationalt og globalt – vi giver nemlig alt overskuddet fra dagen til et velgørende formål.
Julemarkedet byder på en masse julehygge på skolen, hvor der vil være forskellige boder med hjemmelavede juledekorationer, julepynt, julekort, småkager og en masse, masse andet.
Og sidste år fik vi tømt alle boderne! Den succes skal vi selvfølgelig gentage i år!
Dagen bliver fyldt med forskellige oplevelser og aktiviteter, som egner sig til både store og små juleelskere. Årets aktiviteter er endnu ikke fastlagt, men der plejer at være alt lige fra en overfyldt tombola, skattejagt, konkurrencer, ansigtsmaling og meget mere. Der er naturligvis også en masse godt til ganen, så tag gerne sulten med!
Så sæt et kryds i kalenderen lørdag d. 6. december
Det gode formål
En vigtig del af traditionen er, at alt overskuddet fra dagen gives videre til et velgørende formål.
Vi har endnu ikke besluttet vores årets overskud skal doneres til.
I 2024 sendte vi knap 60.000 kr. afsted til Danmarks Indsamlingen.
Det var en rekordhøj indsamling for os, som vi naturligvis vil arbejde benhårdt på at slå i år!