
Julestue
2. december 2023 kl. 11:00 – 14:00
Invitation til årets Julestue
En ny tradition er skabt på Hardsyssel Efterskole. En tradition skabt ud af kærlighed, fællesskab, hygge og julemagi. Vi åbner dørene op og indbyder dig og alle andre juleelskere til skolens allerførste Julestue.
Julestuen byder på en masse julehygge på skolen, hvor der vil være forskellige boder med både lokale udstillere og hjemmelavede juledekorationer, julepynt, julekort, småkager og en masse andet.
Dagen bliver fyldt med forskellige oplevelser og aktiviteter, som egner sig til både store og små juleelskere. Kom med til fællessang-workshop og syng med på skøn julemusik, prøv lykken i tombolaen, besøg Børne-hjørnet, eller få noget godt til ganen, hvis lækkersulten melder sig. Der kan købes kaffe, kakao, æbleskiver og småkager.
Så sæt et kryds i kalenderen lørdag d. 2. december kl. 11-14!
Skolens julekort
En del af den nye tradition er også at vi hvert år designer og producerer et unikt og håndlavet Hardsyssel Efterskole julekort, hvor alt overskuddet går til et godt formål.
I år er julekortet lavet med ægte håndlavet stempeltryk ligesom i gamle dage, og de koster 20 kr. pr. stk.
Overskuddet går direkte til projektet Wutomiagri, en landbrugs-kostskole i Mozambique, som er startet af 2 danskere med rødder i Folkekirken, KFUM/K og FDF. Du kan læse mere om projektet her: https://assist-denmark.dk/mozambique/wutomiagri/

Lidt praktisk
- Alle er velkomne, og man behøver altså ikke have en relation til skolen for at være med.
- Tilmelding er ikke nødvendigt – I kommer bare inden for tidsrummet kl. 11-14 lørdag d. 2. december.
- Det koster ikke noget at være med, men husk en mobiltelefon, da betaling ved boderne foregår via Mobilepay.
- I finder os på Hardsysselvej 2 ved Struer.
- Har I spørgsmål, så send den afsted til en e-mail til Anne på asb@hardsyssel.dk