Stillingen er en årsansættelse fra den 1.august 2022 til den 30. juni 2023. Der er tale om timelønsansættelse med ca. 30-37 timer pr. uge.
Vi søger dig der:
- er over 20 år og har lyst til at arbejde på en efterskole
- er fleksibel og gerne byder ind som vikar eller aftenvagt, hvis der er sygdom
- har erfaring med gymnastik og kan undervise i spring, evt. tumbling m.v. – samt sætte hele gymnastikopvisningen sammen (i samarbejde med fire andre)
- har lyst til at motivere 124 vidt forskellige elever til at synes, at fællesgymnastik er det bedste i verden
- vil være handicaphjælper og hjælpe vores tre handicappede elever (to piger og en dreng), i næste skoleår; med alt fra træning til personlig pleje.
- har lyst til evt. at være støttelærer
- er en rolig, ansvarlig nattevagt, der kan hjælpe eleverne, hvis de ringer
Vi tilbyder:
- Et spændende job med gode muligheder for at afprøve efterskolelivet, samt deltagelse i ture og lejrskoler mv..
- Et godt kollegafællesskab og masser af unge mennesker, der vil se op til dig
- En lejlighed/bofællesskab, hvor du kommer til at bo med de andre hjælpere (mod fornuftig husleje).
Vi søger én person til teamet af i alt 5 unge hjælpere, hvoraf de 4 bor her på skolen.
Om Hardsyssel Efterskole
Hardsyssel Efterskole har plads til 124 elever fordelt på 9. og 10. klasse. Alle elever skal have fællesgymnastik, men er meget forskellige. Vi har linjefagsundervisning i Sport, Musik, Outdoor, E-sport og Film.
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega har interesse for og lyst til at indgå i efterskolelivets mange facetter, samt kan se sig selv i skolens værdigrundlag.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er søndag d. 19. juni 2022. En kort ansøgning sendes til forstander@hardsyssel.dk