Sportlinjen er for dig, der elsker at bevæge dig, konkurrere og rykke dine grænser – alt i mens du har det sjovt med dine venner på linjen. Her får du mulighed for at prøve kræfter med en lang række af forskellige sportsgrene. Du behøver ikke kunne en masse i forvejen, men det er vigtigt, at du har ja-hatten på og tør kaste dig ud i nyt.
På sportslinjen bliver du præsenteret for en lang række af både kendte og mindre kendte sportsgrene, såsom fodbold, yoga, håndbold, dans, volley, kampsport, badminton, SUP, ridning, fitness, spikeball, beach volley, springcenter, kajak, mountainbike og meget meget mere.
Vi tager også væk fra skolen og får en masse idrætsoplevelser. F.eks. til CableFun i Struer, hvor vi prøver SUP og Wake-board. Eller til DGI-huset i Herning, hvor vi bl.a. prøver kræfter med motion i vand som aqua-gym, vand-spinning og vandpolo. Vi har også været på Ishockeystadion, hvor vi I fuld udrustning spillede ishockey. For ikke at nævne fodboldgolf, golf, tennis og orienteringsløb, som også har ført os ud af huset.
På Sportlinjen kommer du også til at dyrke forskellige former for fitness, hvor vi dyrker alt det ”fede” som cirkeltræning, spinning, vægttræning, yoga, kredsløbstræning mm. Som elev på sportslinjen har du mulighed for at træne frit i Struer Fitness.
Måske disse valgfag har din interesse?
Er du vild med fysisk udfoldelse, og vil du udvikle både din taktik og din teknik inden for badminton? Så vælg BADMINTON og se frem til et sjovt og aktivt indslag i skemaet.
Læs mere
HÅNDBOLD er lig med sved på panden, harpiks på hænderne og smil på læben.
Læs mere
I VOLLEY er alle spillere vigtige og kampgejsten og sammenholdet er altafgørende.
Læs mere
I STYRKETÆRNING handler det om at lære de grundlæggende styrketræningsøvelser, træningsudstyr og principper bag træning, med henblik på at blive stærkere og udvikle sine muskler.
Læs mere
I klatring er du garanteret op til flere adrenalinsus, når du prøver kræfter med vores klatrevæg, træklatring, rappelling og ekstremgyngen.
Læs mere
Bliv udfordret både fysisk og psykisk og oplev sammenholdet på et team, hvor det handler om at samarbejde og støtte hinanden – for ingen er stærkere end det svageste led.
Læs mere
Søg