I dag rejser de fleste mennesker. Vi har alle taget H.C. Andersens ord til os om, ”at rejse er at leve”.
Uanset om vi tager på cykeltur i Danmark, charterrejse sydpå eller en tur til mere eksotiske rejsemål, så rejser vi alle sammen i en eller anden grad.
Helt enkelt får vi i rejsen et indblik i mangfoldighed – et indblik i de mange forskellige løsninger, der findes rundt om i verden. Vi møder det ukendte og bliver udfordret på os selv.
Der er et hav af andre årsager og grunde til, at vi rejser og har brug for oplevelserne i rejsen. At beskrive det er i sig selv en næsten uoverstigelig opgave. Jeg vil derfor konstatere, at rejsen er en del af vores dna.
Rejser binder os sammen
At rejse med Hardsyssel er noget helt særligt. Det bekræftede en elev engang til mig på en af vores ture:
”Jeg vil egentlig hellere rejse med Hardsyssel, end jeg vil rejse med far og mor, for når vi rejser sammen, så møder jeg altid noget overraskende, som jeg ikke selv ville have fundet på.”
Ordene fra eleven faldt naturligvis ikke helt sådan. Vi havde en længere samtale, men essensen var dette.
Selve rejsen – bevægelsen – til et givet mål er derudover med til at opbygge fællesskabet. Det er ufatteligt, så meget det binder os sammen at sidde på en cykel i silende regn eller at være urimeligt trætte efter 16 timer i en bus.
Vi bliver kloge på os selv
Det binder os sammen, når vi skaber fælles minder fra det ukendte. Vi kender det, når vi møder mennesker, der har rejst de samme steder som os selv – så opstår der fælles minder til trods for, at vi ikke har været der samtidigt.
Så alle vores rejser – både lejrskoler herhjemme, udenlandsture som turen til New York i skoleåret 18/19, linjerejserne, udflugterne, hver gang vi bevæger os ud af de trygge og vante omgivelser -sker for at sætte alle sanser i gang på en og samme tid. For i fællesskab at lade os bombardere med indtryk, som vi bagefter kan leve på. Indtryk, der gør os kloge på os selv.