Som esport efterskole lægger vi stor vægt på fællesskab, samarbejde og personlig udvikling. På vores E-sportslinje bliver du en del af et tæt fællesskab, hvor du lærer at kommunikere, tage ansvar og spille som et hold – samtidig med, at du styrker din spilforståelse og dine spilfærdigheder.
Som efterskole med esport tilbyder vi træning i populære spil som League of Legends og Counter-Strike, men du får også mulighed for at udforske Fortnite og andre mindre nichespil. Uanset om du er nybegynder eller erfaren spiller, er du velkommen. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig sammen med resten af TEAM E-sport.
Esportslinjen på Hardsyssel Efterskole består af tre ugentligt timer samt otte hele linjedage i løbet af året. Som efterskole med esport opbygger vi linjegangene så de veksler mellem fysisk træning, mental træning og spiludviklende øvelser både væk fra og ved skærmen. Udover de skemalagte timer vil det også være muligt at spille nogle aftener, men vi lægger vægt på, at alle elever også deltager i fællesskabet med hele skolen.
I løbet af året vil vi invitere en eller flere erfarne gamere ind som gæstelærere, for at give et anderledes take på undervisningen og spillene. Vi skal også deltage i LAN parties med miniturneringer samt nationale turneringer, og ikke mindst skal vi hoste en gamerweekend på skolen, hvor de andre elever kan prøve kræfter med E-sport.






Efterskolen stiller alt udstyr til rådighed til E-sportslinjen, og du kan altså sagtens vælge esport på efterskole, selvom du ikke selv har den store udstyrspakke derhjemme på værelset. Skolens udstyr består af: Computer, skærm, mus, tastatur, headset, gamerstole og naturligvis hurtigt internet.
Du er også meget velkomne til at medbringe din egen computer, som vil blive installeret i vores aflåste E-sportslokalet. Det vil være muligt at benytte udstyret i fritiden efter aftale med vagtlærerne.
Hvad siger eleverne om E-sportslinjen
Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at gå på E-sportslinjen. Vi spiller en masse forskellige spil og har været ude og prøve nogle forskellige ting. Vi har prøvet escape room og lasergame, det handler alt sammen om samarbejdsøvelser, som vi også skal bruge, når vi skal spille. Vi spiller primært CS:GO og League of Legends. Skolen har udstyret, så man skal ikke selv have noget med, hvilket jeg synes er fedt, fordi så kan alle få en chance for at komme på E-sportslinjen.
Jeg synes E-sport er fedt at gå på som linje, fordi man får lov at udvikle dig i de spil, man selv har lyst til at spille. Man kan blive bedre til at kommunikere og samarbejde, og man får nogle mega gode oplevelser, også uden for skærmen. Vi har prøvet escape room, lasergame og turneringer mod andre efterskoler og det har alt sammen været mega fedt.

Lærer
Kristian underviser i engelsk, kulturfag og idræt, og så er han manden bag vores E-sportslinje. Netop E-sport har gennem mange år været Kristians store passion, men i dag er de fleste timer i gamerstolen erstattet af rollen som familiefar. Kristian er et udpræget B-menneske, roligheden selv og så siger han aldrig nej til eleverne, hvis de vover sig til at udfordre ham i et slag badminton – til dato er han stadig ubesejret.
Måske disse valgfag har din interesse?

Bliv udfordret både fysisk og psykisk og oplev sammenholdet på et team, hvor det handler om at samarbejde og støtte hinanden – for ingen er stærkere end det svageste led.
Læs mere

I valgfaget BRÆTSPIL kommer du til at stifte bekendtskab med en bred vifte af forskellige brætspil inden for forskellige genrer.
Læs mere

I STYRKETÆRNING handler det om at lære de grundlæggende styrketræningsøvelser, træningsudstyr og principper bag træning, med henblik på at blive stærkere og udvikle sine muskler.
Læs mere

Er du vild med Lego klodser og klar på at blive udfordret? Så er LEGO MASTERS lige noget for dig.
Læs mere

Skab dine egne design med valgfaget 3D-PRINT
Læs mere

I valgfaget BOGKLUB kommer du helt ned i gear, mens du nyder en god bog efter eget valg.
Læs mere

Er du vild med fysisk udfoldelse, og vil du udvikle både din taktik og din teknik inden for badminton? Så vælg BADMINTON og se frem til et sjovt og aktivt indslag i skemaet.
Læs mere

I valgfaget E-SPORT bliver du bekendt med en række af de største spil inden for E-sportsverdenen, og samtidig får du en øget bevidsthed om vigtigheden af samarbejde.
Læs mere

I klatring er du garanteret op til flere adrenalinsus, når du prøver kræfter med vores klatrevæg, træklatring, rappelling og ekstremgyngen.
Læs mere
Hardsyssel Efterskole er ikke en decideret esport efterskole, men vi har en ambitiøs og populær esportslinje, hvor du bliver en del af et stærkt fællesskab både på og uden for skærmen. Som efterskole med esport tilbyder vi struktureret træning, fysisk aktivitet og fokus på mental styrke – alt sammen en del af hverdagen på vores efterskole esport-linje.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren spiller, er Hardsyssel din gaming efterskole, hvor du udvikler dig som både gamer, bliver bedre til at samarbejde, får nye oplevelser og venskaber, og får massevis af minderige oplevelser.
Besøg Hardsyssel Efterskole til åbent hus og hør meget mere om linjen, efterskolen, hverdagen og meget, meget mere.
Søg