Hardsyssel er en efterskole for alle – her er der plads til at være dig selv samtidig med, at du møder nye venner, lærer nyt og bliver udfordret både personligt og fagligt.
Hos os kan du vælge mellem seks forskellige linjer: KunstVærk, Musik, Outdoor, Film og E-sport. Linjefaget har du 1 gang i ugen i tre timer + en hel dag en gang i måneden. Derudover kan du vælge mellem mere end 30 forskellige valgfag og dermed sammensætte et skema lige efter dine interesser.
Vi har enkelte ledige pladser til skoleåret 24/25 . Der er plads på alle linjerne undtagen E-sport, hvor der er venteliste.
Hvad siger eleverne om Hardsyssel?
Hardsyssel er en meget alsidig skole. De fysiske rammer på skolen er rigtig gode, men de sociale er endnu bedre. Jeg elsker, at du møder så mange forskellige personligheder med mange forskellige baggrunde. Jeg valgte i sin tid at tage på efterskole for at få en pause fra ’skoleræset’, sådan jeg kunne fokusere på min sociale og personlige udvikling, der har været enorm efter jeg startede.
Jeg valgte Hardsyssel Efterskole, fordi den havde allermest gående for sig. Et fedt fællesareal man kunne hygge sig ved og fede lejligheder. Men det bedste på Hardsyssel er, hvordan man bliver tvunget til at være med i fællesskabet. Jeg var ikke inde i fællesskabet i folkeskolen, så jeg var bange for, at jeg ikke kunne komme ind i det på Hardsyssel. Men det kunne ikke være længere fra sandheden. Allerede to uger inde kunne jeg snakke vidt omkring og ikke være bange for at blive holdt uden for. Det var fantastisk.
Da jeg skulle vælge efterskole, ville jeg gerne finde et sted med en masse vidt forskellige fag og mennesker. Det synes jeg virkelig, at jeg fandt på Hardsyssel. Jeg er også vild med konceptet omkring syslerne, da det giver en tryghed at have sin egen lille familie her på skolen. Vi bor op til 10 sammen i syssel-husene på 2-mands værelser. I husene har vi bl.a. stue med minikøkken og badeværelse på hvert værelse. Så udover at have valgt Hardsyssel for diversiteten, valgte jeg også skolen pga. alle faciliteterne og det, at der er god plads.
Jeg synes E-sport er fedt at gå på som linje, fordi man får lov at udvikle dig i de spil, man selv har lyst til at spille. Man kan blive bedre til at kommunikere og samarbejde, og man får nogle mega gode oplevelser, også uden for skærmen. Vi har prøvet escape room, lasergame og turneringer mod andre efterskoler og det har alt sammen været mega fedt.
Jeg har haft to fantastiske år på Hardsyssel Efterskole – her er der plads til alle og fællesskabet er helt unikt. Faciliteterne på skolen er nye og lækre, og jeg elsker de mange valgmuligheder for linjer og valgfag. Det var også derfor, at jeg blev nød til at tage et år mere.
Jeg havde kigget på et par andre efterskoler udover Hardsyssel, men efter jeg havde været til rundvisning, vidste jeg, at det var her, jeg skulle gå. Jeg elskede stemningen, og alle eleverne virkede, som om de var glade. Jeg kunne også godt lide, at det ikke kun var linjerne det hele handlede om, men at det også handlede meget om fællesskabet.
Jeg valgte Hardsyssel for dens fantastiske fællesskabs-ry. Jeg ville gerne væk fra de kedelige folkeskoleår, og fokusere mere på mit sociale jeg. Det kan man allerede sige jeg gjorde på dag 1. Hardsyssels rammer for det sociale er i top, og man kan altid komme, som man er. Det er ligesom et andet hjem med mange flere fantastiske mennesker omkring sig.
Hardsyssel efterskole er en meget dejlig, glad og rummelig efterskole. Personalet er altid klar på at snakke, især ens sysselforældre. Man mærker hurtigt første dag at folk er klar på at snakke og få nye venskaber, det kommer nemmere end man forventer, især med de “ryste-sammen aktiviteter” der er. Man bor i nogle mega fede lejligheder, hvor man kan være social men også trække sig tilbage. Da jeg kom til åbent hus på skolen var eleverne og lærerne meget imødekommende, og jeg fandt skolen meget åben. Skolens lokaler og fællesarealer er meget lyse, og der er plads til alle.
Måske disse valgfag har din interesse?
Elsker du at være kreativ med dine hænder og arbejde med papir, garn og perler? Så er KREA det helt rette valgfag for dig.
Læs mere
I SPRING bliver du præsenteret for de forskellige aspekter i springgymnastik. Det gælder alt fra trampet, banespring, teknikstationer til den mere frie og fortolkende springgymnastik, der er inspireret af parkour.
Læs mere
Vælg GUITAR FOR BEGYNDERE hvis du gerne vil blive klogere på guitaren, og hvordan den fungerer.
Læs mere
MAKERSPACE er for alle der kan lide at arbejde kreativt med deres hænder. Mulighederne spænder vidt – prøv fx kræfter med 3D-print, CNC-fræsning og smykker.
Læs mere
I VOLLEY er alle spillere vigtige og kampgejsten og sammenholdet er altafgørende.
Læs mere
Er du vild med fysisk udfoldelse, og vil du udvikle både din taktik og din teknik inden for badminton? Så vælg BADMINTON og se frem til et sjovt og aktivt indslag i skemaet.
Læs mere
I valgfaget E-SPORT bliver du bekendt med en række af de største spil inden for E-sportsverdenen, og samtidig får du en øget bevidsthed om vigtigheden af samarbejde.
Læs mere
I STYRKETÆRNING handler det om at lære de grundlæggende styrketræningsøvelser, træningsudstyr og principper bag træning, med henblik på at blive stærkere og udvikle sine muskler.
Læs mere
I STRIKNING lærer du de basale strikkefærdigheder, du skal bruge for at kunne strikke et pandebånd, en hue eller måske en trøje. Er du allerede øvet, så hjælper vi dig videre og guider dig til din næste udfordring.
Læs mere
Til KOR lærer du din stemme at kende i et fællesskab samtidig med at du får en større musikforståelse.
Læs mere
Søg