På Hardsyssel er vi overbeviste om, at kreativitet og skabertrang er unikke færdigheder, der kan komme i spil hele livet. KunstVærk er derfor vores bud på at skabe et rum, hvor kreativiteten og det gode håndværk er i højsædet i et helt skoleår.
Kunst indeholder mange forskellige udtryk og former, og sammen finder vi på KunstVærk frem til dit personlige udtryk. Et udtryk, som du får lov til at udforske, udvikle og udfordre, når vi mødes ca. tre timer ugentligt til KunstVærk
På KunstVærkslinjen lader vi hænderne arbejde, vi lader os inspirere af noget, vi får ideer af ideer og gør det i vores eget tempo. Det handler om fordybelse, udtryk, farver, former og de evner, som du måske ikke vidste, du havde. Vi kommer til at arbejde med keramik, glaskunst, collage, akryl, almindeligt billedkunst og alt muligt andet.
KunstVærk er for alle, og du behøver ikke at have specielle forudsætninger eller erfaring fra tidligere for at gå på linjen. Det vigtigste er, at du har lysten til at være kreativ, innovativ og til at skabe, og at du har lysten til at afprøve teknikker, fordybe og udvikle dig i kreative processer.
Kunst er nemlig mange ting og ikke mindst en visuel måde at anskue verdenen på. Det at skabe, forme og udtrykke sig er en evne, vi alle besidder. Derfor er KunstVærk naturligvis også for alle, der har interesse i at udfolde sig kreativt.
Du lærer i undervisningen om den kreative proces fra idé til færdigt produkt samt det at udtrykke sig med et håndværk. Hver enkelt forløb på KunstVærk begynder med et oplæg, så du og de andre elever er rustede til at folde kreativiteten ud med jeres eget KunstVærk.
Kom og afprøv det, hvis du har lysten. Det er nemlig lysten, der driver værket – også KunstVærket.
Velkommen på KunstVærk!
Lærer
Kirsten er en garvet lærer, som vi i august 2021 var heldige at få i stalden her på Hardsyssel. Efter en årrække i folkeskolen er hun nemlig vendt tilbage til efterskoleverdenen, hvor hun også startede sin lærerkarriere. Kirsten underviser i dansk, tysk, musik, håndværk & design og ikke mindst kreative valgfag. Som organist og korleder i den lokale kirke er Kirsten også ofte at finde bag klaveret til samlinger og arrangementer på skolen. Kirsten har altid været aktiv i Kfum/k og er i det hele taget indbegrebet af en dejlig dame, som favner både elever og kolleger med stor omsorg.
Måske disse valgfag har din interesse?
Elsker du at være kreativ med dine hænder og arbejde med papir, garn og perler? Så er KREA det helt rette valgfag for dig.
Læs mere
Vælg GUITAR FOR BEGYNDERE hvis du gerne vil blive klogere på guitaren, og hvordan den fungerer.
Læs mere
KØKKENHAVE er for dig der kan lide at være i og bruge naturen, dig der kan lide udfordringer og få ting til at vokse.
Læs mere
Til KOR lærer du din stemme at kende i et fællesskab samtidig med at du får en større musikforståelse.
Læs mere
I valgfaget LER får du lov til at arbejde kreativt med at forme forskellige ting i ler, samtidig med at du lærer at bruge en drejebænk og bliver klogere på tørring, glasering og brænding af dit eget keramik.
Læs mere
I STRIKNING lærer du de basale strikkefærdigheder, du skal bruge for at kunne strikke et pandebånd, en hue eller måske en trøje. Er du allerede øvet, så hjælper vi dig videre og guider dig til din næste udfordring.
Læs mere
I SPRING bliver du præsenteret for de forskellige aspekter i springgymnastik. Det gælder alt fra trampet, banespring, teknikstationer til den mere frie og fortolkende springgymnastik, der er inspireret af parkour.
Læs mere
Drømmer du om at fordybe dig i kunst og kreativitet? På vores kunstværk-linje i får du plads til at udvikle dine kreative evner i et lyst og nyrenoveret lokale, hvor idéer og ambitioner kan udfolde sig. Her kan du eksperimentere med en bred vifte af kunstformer og sjove krea-projekter.
Vores KunstVærk-linje byder på keramik, glaskunst, billedkunst, modellering i forskellige materialer, og en masse andre kreative discipliner, så du kan udforske og finde dine egne kreative styrker. Sammen med andre unge får du mulighed for at udvikle dine evner og blive en del af et inspirerende fællesskab omkring kunst og kreativitet.
Efterskolen er beliggende i Jylland – nærmere bestemt mellem Struer og Holstebro i Vestjylland. Vi ligger for enden af Holstebro-motorvejen, og har gode togforbindelser fra det meste af landet til Struer. Derfor har vi også elever fra hele Jylland – faktisk fra hele landet.
Få et år på efterskole med kunst og kreativitet i højsædet på Hardsyssel Efterskole.
Søg